Viden, udvikling og samvær
5500 MiddelfartVælg område
Vis underviser

Underviser

"Anne " Kjær Wæhrens
Ledige pladser

Bouffon

Ved spørgsmål ring til 62 21 73 73

På dette dramakursus skal vi arbejde med det "for meget", det groteske og det tå-krummende! Tabuer vil blive endevendt og udfoldet, når vi begiver os i kast med at forstå bouffonens humor og væsen.
Bouffon udspringer oprindeligt af Commedia dell'Arte figuren Pulcinella, som typisk bærer et hvidt kostume med pukkelryg samt en sort maske med en markant næse. Pulcinella svarer til Harlekinfiguren, men er en mere snu, ondsindet og grotesk figur. Bouffon er en videreudvikling af Pulcinella figuren - bouffoner er groteske, vanskabte narrefigurer, de er fysisk pågående med en grov og fornærmende humor og komik.
Jacques Lecoq definerer bouffon således:
"Forskellen på klovnen og bouffonen er, at klovnen er alene, og bouffonen er altid en del af en gruppe, en bande og vi griner af klovnen, men bouffonen griner af os. Kernen i det, bouffonen gør, er mobning, der tangerer til parodi. Bouffoner underholder sig selv ved at genskabe menneskets liv på deres egen måde igennem lege og narrestreger."
Som deltager skal man være klar på at få overtrådt de gængse normer for, hvad der er okay og hvad der ikke er okay. Der er ingen censur, når vi arbejder med bouffon! Det bliver sjovt, grinagtigt og pinagtigt!
Som underviser vil jeg tage jer ordentligt ved hånden og fører jer igennem dette arbejde på en omsorgsfuld måde. Jeg håber, at vi sammen kan skabe et rum for at kunne lege og prøve ting af! Der vil være god tid til at reflektere over arbejdet, som sikkert vil vække mange tanker og følelser.
Praktisk: Deltagerne skal medbringe eller være iført forholdsvist tætsiddende, men behageligt tøj. Det skal være til at kunne bevæge sig i, men stramt nok til at vi kan proppe puder og lignende ind under tøjet, så vi kan forme bouffonens groteske krop! Medbring også gerne puder, store som små!
Kort beskrivelse af kursusindhold på de enkelte mødegange / undervisningsplan:
Vi arbejder fra 10-12:30 og igen fra 13:15-17 - med en pause på ca. 10 minutter i hver del.
Om morgenen starter vi med en god fysisk opvarmning samt stemmeopvarmning.
Dernæst laver vi et par indledende øvelser hentet fra både klovn og Commedia dell'Arte, som en opvarmning og optakt til arbejdet med bouffon, hvorefter vi vil gå i gang med at finde og opbygge en bouffon karakter.
Efter frokostpausen laver vi større øvelser og deltagerne vil også blive stillet et par opgaver, som skal fremvises for hinanden tilslut.
Vi afrunder dagen med god tid til refleksion og samtale.
Vel mødt!
Anne

Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 24-10-2020, kl. 10:00

Ugedag Lørdag
Holdnr202278
Adresse AOF Svendborg
Vestergade 23
5700 Svendborg
LokaleLok.6 / Salen
Holdtimer6,5
Antal mødegange1
AfdelingAOF Center Fyn

Kursusdage

24-10-2020 Lørdag 10:00  -  16:00

Faktaoplysning

Niveau For alle

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.